fbpx
51896687 Tilde@livskraften.dk

– så du undgår de sætter sig i kroppen

For dine følelser forsvinder ikke af sig selv (medmindre du udtrykker dem) – heller ikke når du sluger dem, “bider det i dig” eller lader som ingenting

Når du “bider det i dig”, prøver at fortrænge eller dulme dine følelser – i stedet for at udtrykke dem – så svarer det til at du sætter dem på lager. Så ligger de der og tager plads og energi. Du mærker ikke længere følelserne, men du mærker konsekvenserne fx. i form af træthed. Eller du mærker det som spændinger, muskelsmerter eller ulyst til livet og til hinanden. Især indestængt vrede kan øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb.

Det manglende udtryk kan eksempelvis vise sig ved at:

  • du har bestemte steder i kroppen hvor du får ondt, spænder op, mærker uro eller følelsesløshed, hver gang du er ekstra presset.
  • du bliver overvældet af træthed i bestemte situationer, bestemte steder eller omkring bestemte personer. Det kan føles som om energien bare siver ud af din krop.

Så i stedet for at sætte flere følelser ”på lager”, vil jeg opfordre dig til at få dem ud af kroppen. 

Brug kroppen til at slippe følelserne 

Vrede
  • Ta’ en pude for munden og råb ned i den. Eller råb højt, et sted hvor du ikke råber af nogen. Måske der er et særligt ord, som virker godt for dig, det kan være ”skrid af helvedes til!” eller ”jeg hader dig!”. Alle ord er tilladte, så længe du ikke råber dem ad nogen.
  • Slå i en dyne eller lignende.
  • Læg dig på ryggen med bøjede knæ med armene ned langs siden og fodsålerne i gulvet. Stamp så i gulvet med fødderne og slå samtidig i gulvet med knyttede hænder. Giv dig hen til det og lad vreden komme ud.

Vigtigt! Du skal ikke afreagere overfor den du er vred på. Vreden skal forløses alene (eller sammen med et menneske, som kan støtte dig i at udtrykke følelsen).


Sorg og ked af det-hed
  • Lad være at holde gråden tilbage. Du kan evt. gå i et rum for dig selv, hvis det er lettere at græde alene.
  • Har du svært ved at græde, kan du ligge dig i fosterstilling og fokusere på at mærke området omkring bryst og hals. Måske du kan mærke en spænding eller en klump i halsen. Du kan evt. sætte musik på, der hjælper dig med at komme i kontakt med følelsen, eller du kan gentage sætningen for dig selv: ”jeg er ked af …”, for at hjælpe gråden på vej.

Frygt

Måske du har prøvet at være så nervøs, at dine hænder rystede? 

Rystelse ifm. frygt er vores instinktive måde at ryste den ophobede energi ud af kroppen på. 

Det er det samme der sker for pattedyr, som bliver jagtet af et farligt dyr (fx en løve). Hvis de slipper fra løven med livet i behold, vil de automatisk ryste den traumatiske oplevelse af sig, helt bogstaveligt, ved at ryste hele kroppen. På den måde kan de slippe oplevelsen og forsætte livet som om intet var hændt. 

? Det som oftest sker, når vi bliver bange, er at kroppen stivner og åndedrættet fryser fast. Vi får et chok. Forløsningen er at lade kroppen ryste og skælve: du kan hjælpe det på vej ved at ryste arme og ben og til sidst hele kroppen. 

Du kan hjælpe følelserne på vej ved at lytte til musik der matcher den følelsestilstand du ønsker at forløse. Du kan også synge, skrive, danse eller løbe den ud. Det vigtigste er, at du tør møde følelsen med accept. Og at du lader dig selv have en reaktion på den oplevelse du har haft – uden at skade andre.


Bliver du aldrig vred? Aldrig ked af det?

Det er en del af livet at mærke både vrede, sorg eller frygt med jævne mellemrum. Vi har brug for at kunne mærke og udtrykke alle slags følelser, for at forblive sunde og raske.

Men det er ikke sikkert at du giver dig selv ”lov til” at mærke følelserne? Måske har du gemt forskellige følelser væk, fordi du synes det er pjevset at blive ked af det og vise sårbarhed, eller farligt at vise vrede?

Eller måske du har lukket så meget ned for dine følelser, at du knap nok mærker dem længere? 

Det er fuldstændigt i orden og forståeligt hvis du har, men jeg vil bare sige, at når du lukker ned for følelser som fx vrede eller sorg, så lukker du samtidigt ned for følelser som glæde og kærlighed. Det kan ikke undgås at påvirke hele følelsesregistret, hvis du lukker ned for bestemte følelser. 


Kropsterapi og sund følelsesforløsning

Som kropsterapeut hjælper jeg mennesker med at komme i kontakt med – og løsne op – for de følelser, der sidder som spændinger og blokeringer i kroppen.

I min behandling giver jeg dig mulighed for at være med smerten på en ny måde: en måde hvor den bedste løsning IKKE er at spænde op andre steder (typisk ryg, nakke og kæber), bide smerten i dig eller bare ”holde ud” til spændingen slipper, men derimod at møde smerten med opmærksomhed og lade den få et udtryk. 

Det kan være et højt brøl, et dybt suk eller en vred knytnæve i madrassen. Og når du tillader dig selv at give udtryk, kan følelsen forløses og det bliver lettere for dig at rumme oplevelsen. 

God fornøjelse med at rydde op og tømme ud på lageret ❤️

Vind en gratis kropsbehandling!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev hvor jeg deler ud af gratis værktøjer og konkrete råd til mere livskraft. Samtidig deltager du i lodtrækningen om en gratis kropsbehandling.

Du har tilmeldt dig nyhedsbrevet!